Når jeg arbejder med udviklings- og relationelle traumer, er det et samarbejde, hvor vi i fællesskab undersøger de beskyttelsesstrategier du har udviklet.
Strategierne har det nemlig med at holde os tilbage fra det vi ønsker, og dermed kan de stå i vejen for din livskvalitet.
Mens vi undersøger strategierne, er det naturligt at du vil få adgang til måske nye følelser, korpslige sanser og tanker. Det er en del af processen og det er der plads til i mine lokaler. Hos mig møder du ingen fordomme.
Du kan læse mere om mig på min hjemmeside, hvor du også kan møde mig på video.
Min psykoterapeutiske grunduddannelse er fra EFT-Instituttet i København. EFT står for Emotionsfokuseret Terapi. (Som i øvrigt ikke har nogen sammenhæng med tankefeltsterapi.)
Efter min grunduddannelse, har jeg taget en række efteruddannelser:
– Neuroaffektiv Psykoterapi – sammenhængen mellem tanker, emotioner og sansninger
– NARM uddannelsen
– Metakognitiv terapi
Jeg arbejder også som coach og er certificeret fra Mindjuice i København. Både før og efter min certificering, har jeg arbejdet med coaching i mange sammenhænge.
Både life-coaching, ledercoaching og executive coaching.
Før jeg valgte at arbejde som terapeut og coach, er jeg uddannet officer og erhvervspilot.
Begge steder arbejdede jeg med uddannelse, personligledelse og lederudvikling.
Dertil kommer en lang række kurser i skam, vrede, grænsesætning, depression, The Work, neuroaffektiv ledelse mm.
Jeg er desuden organisator af NARM uddannelsen i Danmark.