Dette indlæg er skabt i samarbejde med aut. psykolog Tove Mejdahl og aut. psykolog Jeanett Bonnichsen.
Du kan møde dem begge på NARM-uddannelsen.

I NARM-modellen opererer vi med fem grundbehov. Hvis vi som mennesker skal blive i stand til at udvikle en indre følelse af liv, trivsel og psykisk velvære, har vi behov for, at disse grundbehov bliver set og mødt godt nok.

Til hvert grundbehov hører centrale ressourcer, der er afgørende for evnen til selvregulering og vores evne til at være i kontakt.

Hvis vi af en eller flere grunde ikke bliver mødt på vores grundbehov i barndommen, udvikler vi overlevelsesstrategier for at kompensere for det emotionelle ubehag og den smerte, det kan medføre.

Det er den stærke indre orientering hen mod at blive elsket, der driver barnet til at udvikle overlevelsesstrategier. Strategierne har til formål at sikre overlevelsen gennem tilknytningen til de nære voksne – også selv om det betyder, at barnet selv må afskære sig fra vitale emotionelle behov for at bevare tilknytningen.

En overlevelsesstrategi er den livsvigtige adfærd, der får barnet gennem barndommen –  en tid, hvor man er prisgivet omgivelsernes forståelse, kompetencer og vilje. Men det, der kan være en livsvigtig strategi i barndommen, kan gå hen og blive en barriere for at være i kontakt med både sig selv og andre i voksenlivet. En ubevidst barriere, der påvirker evnen til at indgå i nære, kærlige og kontaktfyldte relationer.

I de næste fem blogindlæg her på siden vil vi kort beskrive hver af de fem overlevelsesstrategier, som vi arbejder med i NARM: Kontakt, Afstemning, Tillid, Autonomi og Kærlighed/Seksualitet.

I dag har vi fokus på overlevelsesstrategien Afstemning.

Hvis du ikke har læst det forudgående indlæg om kontaktoverlevelsesstrategien, kan du læse det her.

Afstemning – når andres behov bliver vigtigst

Afstemningsoverlevelsesstrategien udvikler sig i de to første leveår, på baggrund af mangeltilstande.

Den tidlige dynamik kan f.eks. være:

“Baby skriger – mor kommer ikke, eller kan ikke reagere afstemt.

“Baby protesterer” og protesten udvikler sig efterhånden til raseri.

Når omsorgen er utilstrækkelig, og barnet til stadighed ikke får opfyldt sine behov, vil barnet komme ind i en tilstand af opgivelse og resignation. Det skyldes at barnet ikke kan trænge igennem til omsorgspersonerne.

Resignationen udvikler sig til en psykobiologisk depression, med en underliggende forståelse af, at man aldrig kan få dækket sine behov.

Afstemningsoverlevelsesstrategien udvikler sig dermed som en tilpasning til tilknytningsforstyrrelser, utilstrækkelig pasning og næring, mangel og afsavn. Barnet opgiver simpelthen kravet om omsorg og kærlighed og den underliggende indre forståelse vil være: “Jeg kan ikke forvente mere fra omgivelserne end de er i stand til at tilbyde”.

Hermed udslukkes/fraspaltes evnen til at kunne give udtryk for sine behov og ønsker, da stort set ethvert behov opleves som umuligt at få tilfredsstillet. 

Det påvirker samtidig evnen til at kunne tage imod og integrere oplevelsen af omsorg og kærlighed negativt. Denne evne hæmmes simpelthen markant. Barnet har en stor længsel efter at blive mødt med omsorg og kærlighed; men som beskyttelse af tilknytningen, har barnet lært at nøjes med meget lidt.

Karakteristisk for denne strategi er, at man udvikler en stor sensitivitet overfor andres behov og man vil finde stolthed i at være den, der kan opfylde alle andres behov. Men ikke selv at have brug for noget.

Mange i hjælpefagene vil i større eller mindre grad være præget af denne overlevelsesstrategi. Netop fordi man finder mening og glæde i at være der for andre og kunne hjælpe dem.

Man kan have svært ved at opretholde energien og dermed få vanskeligheder med at fuldføre projekter, selvom man fra starten var vældigt optændt på dem. At være den der ser og opfylder andres behov – uden selv at modtage, dræner og udmatter.

Ofte vil man afholde sig fra at gå efter sine ønsker, fordi energien mangler og man frygter at blive skuffet.

I kærlighedsforhold vil man være præget af stor frygt for at blive svigtet eller forladt og fokus på den andens behov vil være fremtrædende. Samtidig med at der er en stor indre længsel efter at få og modtage opmærksomhed og kærlighed.
På den måde udspiller der sig et stort indre dilemma mellem længslen og vanskeligheden ved at tage imod. I det skjulte vil man være tilbøjelig til at klynge sig til den anden og dermed gøre sig meget afhængig.

I det mere fastlåste yderpunkt af denne overlevelsesstrategi, vil vi finde alle former for afhængighed, spiseforstyrrelser og dyb depression.

At bryde med afstemningsoverlevelsesstrategien

Når man tidligt i livet udvikler en overlevelsesstrategi, hvor man fraspalter evnen til at give udtryk for behov, vil der være et stort indre emotionelt pres – når behov opstår og mærkes. Samtidig vil den indre tilpasning til at klare sig med meget lidt, gøre det svært at tro på og kunne tage imod, når der strømmer opmærksomhed og kærlighed fra omgivelserne.

At bryde med afstemningsoverlevelsesstrategien kræver, at man med tiden lærer at rumme stærkere sansninger af sine behov og følelser.
Og at man begynder at kunne give udtryk for dem.

Få mere at vide om NARM-uddannelsen her.