NARM Workshop

Om workshoppen

Denne 5-dages workshop i NARM giver dig en introduktion til NARM’s metoder. Du får kendskab til en ny tilgang til arbejdet med svære traumer, foruden en generel forståelse af kernebehov, overlevelsesstrategier og deres indvirkning på personligheden.

Workshoppen henvender sig primært til psykologer. Der er plads til 25% ikke-psykologer (det kan f.eks. være psykiatere, psykoterapeuter eller ikke-akademikere). Kravet om deltagersammensætning er en forudsætning for godkendelse af Dansk Psykolog Forening.

Hvis du efter workshoppen beslutter dig for at tage hele NARM-uddannelsen, kan du forsætte direkte på modul 2.

Workshoppen gennemføres af NARM-hovedlærer aut. psykolog Tove Mejdahl, specialist og supervisor i klinisk psykologi. Tove kan støttes af godkendte NARM-assistenter.

Workshoppen er godkendt af Dansk Psykolog Forening med 30 timer til specialistuddannelsen:

 
  • Specialist i Psykoterapi med voksne
    Specialist i Psykoterapi med børn og unge

    • 12.4.4.2.3 Anden teoretisk referenceramme (Merit: 30 timer) Psykodynamisk/psykoanalytisk (Merit: 30 timer)
  • Specialist i Sundhedspsykologi med voksne
    Specialist i Sundhedspsykologi med børn og unge

    • 11.4.4.2.2. Teori og Intervention i det kliniske arbejde (90 timer) Uddannelse retning Voksne (Merit: 30 timer)
  • Specialist i Klinisk Børne- og Ungepsykologi
    • 6.4.4.2.3. Klinisk teori og træning, i børne- unge psykologi (90 timer) tdl. Psykoterp. metoder (Merit: 30 timer)
  • Specialist i Psykopatologi
    • 13.4.4.2.3. Behandling (Merit: 30 timer)
  • Specialist i Psykotraumatologi
    • 14.4.4.2.1. Psykotraumatologisk teori; hovedområde (42 timer) (Merit: 18 timer)

    • 14.4.4.2.2.2. Intervention på individuelt plan i relation til længerevarende og kroniske traumer (Merit: 12 timer)

  • Øvrige

    • 15.3.99 Klinisk Neuropsykologi øvrige (Merit: 12 timer)
    • 16.3.99 Gerontopsykologi Øvrige (Merit: 30 timer)

Workshoppens indhold

Traumatiske oplevelser/erindringer adskiller sig fra normale erindringer, idet de ikke automatisk forarbejdes i den kognitive del af hjernen.

De er mere fysiologisk baseret og skal forstås både biologisk og psykologisk.

I bearbejdningen af chok og traumer er det derfor af stor betydning at inddrage denne forståelse og være i stand til at nå det fysiologiske/kropslige niveau, hvor traumerne har sat sig i form af ”frosne” kamp/flugt-impulser og automatiserede overlevelsesmønstre.

NARM er en effektiv teoretisk, klinisk og praksis-orienteret model udviklet af Dr. Laurence Heller. Det er et af de første uddannelsesprogrammer, der er specielt egnet til C-PTSD.

I NARM tilgangen er vi opmærksomme på det fysiske, affektive og mentale niveau samtidig med, at der er fokus på samspillet mellem identitet og kapaciteten til at forbinde sig med andre.

I NARM er der mindre fokus på, hvorfor personer er, som de er. I stedet orienterer vi os efter, hvordan deres overlevelsesstil fordrejer, hvad de oplever i nuet.

narm efteruddannelse

Formålet med workshoppen er at få kendskab til behandlingsmetoden NARM. Og at få inspiration i forhold til den terapiform, man i forvejen udøver.

Formen vil være en vekslen mellem teoretiske oplæg, små øvelser/træning og en demonstration af, hvordan det somatiske og affektive niveau kan inddrages i terapi specielt i forhold til udviklingstraumer. 

Udviklingstraumer, Dr. Laurence Heller og Aline Lapierre (2014)

The Practical Guide for Healing Developmental Trauma, Dr. Laurence Heller og Brad J. Kammer (2022)

Traume og Hukommelse, Peter Levine (2017)

Hvordan krenkede barn bliver syke voksne, Anna Luise Kirkeengen (2009)

Kroppen holder Regnskab, Bessel Van Der Kolk (2019)

The Polyvagal Theory in Therapy, Deb Dana (2018)

When the Body Says No, Gabor Maté (2019)

Live coaching af en NARM studerende

I videoen ser du en NARM terapisession, hvor hovedlærer aut. psykolog Tove Mejdahl laver en live coaching af en NARM studerende på modul 3 af NARM uddannelsen.

Hvis du ikke kan se videoen, skyldes det dine cookie-indstillinger. Du kan alternativt se videoen på YouTube.

Kommende datoer for workshoppen

 
Torsdag d. 4. december til mandag d. 8. december – 2025
 

Afholdes som 5-dages internat på FYN sammen med Modul 1 på NARM-uddannelsen.

 

Pris for workshoppen

Prisen for workshoppen i 2025 er DKK 21.600:-
I prisen indgår overnatning i enkelværelse, fuld forplejning inkl. forfriskninger, vand, kaffe og te.

Hvis du fortsætter på modul 2 af NARM uddannelsen, får du kr. 1.400,- i rabat på både workshoppen og modul 2.
(Dermed bliver prisen for workshoppen kr. 20.200:-)

Workshoppen svarer til/erstatter modul 1 på NARM-uddannelsen.
Derfor kan du gå direkte videre til modul 2.

Læs mere om tilmelding til NARM-uddannelsen her.

Tilmeld dig workshoppen her

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere optimalt. Ved at bruge denne hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies på hjemmesiden.   Læs mere om cookiepolitikken her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om NARM Danmark i din indbakke.